Aktuelt

 Danfossorkesteret kommer til Nordborg Kirke

tirsdag den 5. december kl. 19.30.

Program:
The Christmas Song – Torme /Wells, arr. P. Sparke
Away in a Manger arr. Peter Graham
Graces of Love – Oliver Waespi
Glade Jul – fælles sang
Abide with Me – arr. A.H. Jakeway
Holy Night – A. Adam, arr. Ray Farr
For Unto Us – G.F. Handel, arr. Jurjen Hempel
Have Yourself a Merry Little Christmas – H. Martin
Happy Christmas – J. Lennon, arr. J. Kraeydonck
Dejlig er Jorden  – fælles sang – arr. Tom Brevik
White Christmas – Irving Berlin, arr. Mark Freeh

 
Der er gratis adgang til dette festprogram,
hvilket betyder, at det nok er en god idé at
komme i god tid for at sikre sig en plads.
Velkommen.
Menighedsrådet.

 

At ligge på ryggen og kigge på stjernerne….

Midt i denne travle juletid kunne vi måske godt lade os inspirere af den følgende historie, så går det næppe helt galt.

Der var engang en mand, der havde en forhave. Det var nu ikke en helt almindelig mand. Han havde en særlig evne, der bestod i, at han ligesom så skarpere end de fleste af os. Han lagde mærke til alting omkring sig – både det største og det mindste.

En stjerneklar aften var manden på vej hjem. Og på vejen ind til sin hoveddør gik han igennem sin forhave. Selv i halvmørket lagde han med sit skarpe blik mærke til, hvor smukt roserne blomstrede. Og han bøjede sig ned over en af dem for at nyde duften. I det samme lagde han mærke til en myre, der lå på grusstien lige ud for rosen. Først blev han gnaven, for han havde forsøgt at gøre myrerne i forhaven begribeligt, at de skulle holde sig væk fra roserne, som de ellers godt kunne finde på at gnave lidt i. I ved nok hvor foretagsomme og travle sådan en flok myrer kan være.

Ovenfra ligner en myreture mest af alt gågaden i Sønderborg, når vi nu alle sammen får rigtig travlt med at få købt de sidste julegaver.

Nå, men manden bemærkede snart, at den her myre lå påfaldende stille. Denne myre havde nemlig haft så travlt, at den var faldet, snublet og nu lå den der med forvredet ben og gav sig ganske slemt.

Manden, som var en meget hjælpsom mand løb straks ind og hentede en enkelt tråd fra et gazebind og gav sig til at binde det stakkels lille forvredne myreben ind. For rigtig at kunne komme til vendte han forsigtigt myren om på ryggen.

I det øjeblik oplevede myren noget, som den aldrig nogen sinde før havde oplevet.

Den så stjernerne! Sædvanligvis løb myren jo som alle andre myrer rundt med snuden nede i jorde. Fordi den jo nødigt skulle gå glip af den mindste krumme på dens travle vej. Men nu lå den pludselig der helt stille og roligt og så med kæmpestore øjne op på de fantastiske lyspletter langt, langt over den. Og så gik han stille ind i sit hus og lod myren ligge på grusstien fuldstændig målløs over, hvad den så.

Næste morgen var den væk. Men da manden næste aften kom hjem til sin forhave måtte han gå yderst forsigtigt hen til sin hoveddør. For på grusstien lå hundredvis af myrer ganske stille i mørket på ryggen og kiggede op på stjernerne.

Skal vi ikke også håbe, at vi ender der? Ikke med at ligge på ryggen hele vejen op på gågaden i Sønderborg, udmattede efter julehandlen. Det ville være noget værre rod.

Men med at falde til ro oven på eller måske ind i mellem al den foretagsomhed og travlhed den sidste tid før jul bringer, så vi får øje på det, som er større end vores foretagsomhed og travlhed.

At der er en grund til vi holder jul. En grund som har med den samme stjernehimmel at gøre. Hvor der en nat for godt 2000 år siden var en stjerne, der lyste klarere end alle andre; Betlehemsstjernen over stalden i Bethlehem. Om myrerne ligefrem bemærkede det, tvivler jeg på.

Men det gjorde en flok hyrder. Guds engel var komme til dem i et strålende lys med ordene: Frygt ikke! Se jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket.

Englene fortalte om det lille Jesu barns fødsel. Gud havde sendt sin egen søn ned til os, for at bringe glæde og fred til mennesker. Derfor holder vi jul.

Og lige siden har vi brugt stjernen som billede på julen. Det gør vi med stjernen øverst i juletræet, som vi tænker juleaften og det gør vi med de stjerner, som vi hænger på træet og i vinduerne med lys i.

Og når vi ser stjernerne, dem på himlen eller dem på træerne, så kunne vi tage det som et lille signal. Måske som et signal til at lægge os på ryggen i ro og mag og tænke på alle de gode ting, der er i vores liv og måske også alle de svære. Måske kunne vi sende en lille bøn til Gud og takke ham for det gode og bede ham være os nær der, hvor vi synes det er svært at være menneske.

For vi har lov til at tro på, at den fred og glæde som englene sang om også gælder os og vore familier og venner, og for den sags skyld også vore myrer.

Hanne præst

Glædelig jul.