Hvad gør jeg?

Dåb

Det skal du huske hvis du gerne vil have dit barn døbt:

Fødselsanmeldelse

Senest 14 dage efter fødslen skal barnets fødsel anmeldes. Det kaldes en fødselsanmeldelse. Hvis en jordemoder bistår ved fødslen, foretager hun fødselsanmeldelsen.

Hvis jeres barn er født uden en jordemoders medvirken, skal I selv sørge for anmeldelse. Dette gør I ved først at kontakte kommunen og få et personnummer til barnet (er barnet født udenfor Sønderjylland kontaktes kirkekontoret i det sogn forældrene har folkeregisteradresse). Herefter udfylder moren til barnet en fødselsanmeldelse på borger.dk med NemID.

Hvis forældrene ønsker fælles forældremyndighed, men ikke er gift, skal faren til barnet indenfor 14 dage efter fødslen udfylde en Omsorgs- og ansvarserklæring på borger.dk. Hvis erklæringen ikke bliver udfyldt inden for 14 dage, indleder statsamtet en faderskabssag.

Navngivning

Barnet skal navngives inden seks måneder. I Sønderjylland skal barnet navngives hos kommunen, i resten af landet navngives barnet ved bopælssognet. Navngivning kan ske ved at udfylde en blanket via NemID på borger.dk, husk at begge forældremyndighedsindehavere skal godkende navngivningen med hver jeres NemID.

Du kan søge efter godkendte navne og finde inspiration på Ankestyrelsens hjemmeside.

I Sønderjylland skal barnet være navngivet hos kommunen inden det bliver døbt.

Har du ikke NemID?

Hvis du ikke kan fremsende digitale meddelelser eller ikke har et NemID, så kan du få de nødvendige blanketter hos kommunen eller det lokale kirkekontor.

Aftal Dåb

Hvis I gerne vil have jeres barn døbt, så skal I henvende jer til kirkekontoret eller præsten ved den kirke, hvor I gerne vil have jeres barn døbt. Find kontaktinformation til Oksbøl og Nordborg Kirkes præster HER. I Oksbøl og Nordborg Kirker sker dåben som en del af søndagens højmesse. Før dåben mødes forældre og præst til en samtale om dåbens forløb og betydning.

Faddere

Før dåben skal I vælge mindst to og højst fem faddere til jeres barn. Fadderne skal selv være døbt ved den kristne dåb enten i folkekirken eller en anden kristen kirke i Danmark eller udlandet.

I skal oplyse faddernes navne og adresser til kirkekontoret eller præsten.


Konfirmation

Hvad er konfirmation?

Konfirmationen er det ritual i kirken, som markerer overgangen mellem barndom og ungdom. Konfirmation betyder, at Gud bekræfter det løfte om at være med dig, som han gav dig, da du blev døbt.

Som døbt får du lov til på vejen mod at blive voksen selv tage stilling til din dåb. Ved konfirmation bekræfter Gud sit ja til dig og siger, at han holder, hvad han lovede til din dåb. Som konfirmand gentager du dåbens ja med dit ja til den kristne tro og bliver velsignet.

Hvordan kan dåben bekræftes? Konfirmander spørger tit, om de nu tror nok eller tror rigtigt. Men konfirmationen handler først og fremmest om, at Gud bekræfter det, han lovede ved din dåb. Konfirmation er et tegn på, at Gud også er med dig, når ungdomslivet begynder.

Konfirmation i Oksbøl Kirke

Fra Oksbøl Kirke konfirmeres elever fra 7. klasse på Oksbøl Friskole og Friskolen Østerlund. Indskrivning til konfirmation finder som regel sted i maj-juni året før konfirmationsdagen. Hold derfor øje med opslag her på hjemmesiden og i Sogne-Nyt.

Du kan sagtens følge konfirmationsforberedelsen hvis du ikke er døbt eller selvom du er i tvivl om du vil konfirmeres. Hvis du ikke er døbt skal du imidlertid døbes inden selve konfirmationsdagen.


Vielse og velsignelse

Hvad er et kirkebryllup?

Et kirkebryllup er både vielse og velsignelse af et par. Ved brylluppet siger parret ja til at leve sammen som ægtepar og til at elske og ære hinanden.

Kirkebryllup er tro, håb og kærlighed

Et kirkebryllup er juridisk gyldigt på samme måde som en vielse på rådhuset. Men et bryllup i kirken foregår som en gudstjeneste med bønner, salmer, bibellæsninger, en vielsestale og velsignelsen. Et kirkebryllup handler altså også om kristen tro, håb og kærlighed.

Kirkelig velsignelse

Mange par bliver gift på rådhuset, men vælger senere at gå i kirken og få velsignelsen. Det kaldes ‘kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab’.

Nogle par vælger at blive viet på rådhuset for at have papirerne i orden, før de køber bolig sammen eller får deres første barn. Og bryllupsfesten for familie og venner bliver måske udskudt, til der er mere tid og overskud. Når de senere ønsker at markere deres bryllup sammen med familien, så vælger nogle par at indlede festen med den kirkelige velsignelse.

Velsignelsen er styrke fra Gud

Andre par ønsker mange år efter den borgerlige vielse at få en kirkelig velsignelse. Dengang var rådhuset måske det rigtige valg for dem. Men senere kan der opstå et ønske om få Guds velsignelse over sit ægteskab. Med velsignelsen får brudeparret styrke fra Gud, som er den, der er større end os selv og vores kærlighed.

Det skal i huske

Inden I kan blive viet i kirken, er der nogle praktiske forberedelser. Her er en liste over de ting, som skal gøres.

Aftal bryllup

I skal aftale tidspunktet for jeres bryllup med præst eller kirkekontor. Husk at der kan være rift om datoerne i det sene forår og sensommeren og at hvis I ønsker en bestemt præst til vielsen kan datoen kollidere med præstens sommerferie. Så træf aftale god tid i forvejen hvis I har særlige ønsker til dato og/eller præst. I kan blive gift i kirken i jeres bopælssogn eller i en anden kirke, I har tilknytning til. Henvend jer til præsten eller kirkekontoret, hvis I vil vide, om I opfylder kravet om tilknytning til kirken. I kan blive gift i folkekirken, når I begge eller en af jer er medlem.

Prøvelsesattest

Før vielsen skal I have en prøvelsesattest fra kommunen, som skal afleveres til præsten eller kirkekontoret. I skal udfylde en ægteskabserklæring til kommunen på borger.dk for at få prøvelsesattesten. Attesten viser, at I opfylder betingelserne for at indgå ægteskab. Prøvelsesattesten er gyldig i fire måneder.

Nyt navn?

Hvis I vil ændre navn i forbindelse med jeres bryllup, skal I selv ansøge om det på borger.dk. I kan som hovedregel få hinandens mellem- og efternavne. Indtil tre måneder efter vielsen er det gratis at få foretaget navneændring.

Vidner

Vielsen har juridisk gyldighed. Derfor skal der være to vidner til stede under vielsen. Vidnernes navne og adresser noteres i kirkebogen. Det kan for eksempel være to familiemedlemmer, som er tilstede i kirken til jeres bryllup.

Mange forestiller sig, at et kirkebryllup er synonym med meget planlægning, stor fest og dyrt, fint bryllupstøj. Men til et bryllup i folkekirken er der ingen dresscode eller krav om mange gæster og dyr fest. I kan altså sagtens aftale bryllup med kort varsel og blive gift i hverdagstøjet. Hvis I gerne vil have en privat vielse, hvor kun I selv er tilstede, kan præsten hjælpe jer med at finde vidner.

Samtale med præsten

Før brylluppet har I en samtale med præsten. Her aftaler I blandt andet salmerne til jeres bryllup. Find jeres præst her


Dødsfald

Hvad er en kirkelig begravelse?

En kirkelig begravelse eller bisættelse er de pårørendes afsked med den døde og forkyndelsen af det kristne budskab om opstandelse, håb og trøst.
Før begravelsen taler de pårørende med præsten. Ved samtalen forbereder man begravelsen. Man fortæller præsten om afdøde og vælger salmer. I samtalen kan præsten også tilbyde støtte og sjælesorg.

Begravelse eller bisættelse?

En begravelse i kirken afsluttes med at kisten sænkes i jorden på kirkegården, mens en bisættelse afsluttes med, at kisten køres til krematoriet, og senere ved nedsættelsen af urnen.

Det skal du huske

I dagene efter et dødsfald skal de pårørende tage stilling til mange spørgsmål og ordne en række praktiske forhold. Her får du en kort oversigt over de vigtigste.

Bedemand

De fleste henvender sig til en bedemand for at få hjælp til det praktiske i forbindelse med dødsfald og begravelse. Det er de pårørendes eget valg, om de vil have hjælp af en bedemand. Man kan godt selv sørge for nogle eller alle de ting, der skal ordnes.

Da sorgen ofte er overvældende, og fordi der skal ordnes mange uvante ting på få dage, oplever de fleste dog, at det er godt at få hjælp til det praktiske. En bedemand kan hjælpe med mange af de følgende ting, som skal ordnes efter et dødsfald.

Anmeld dødsfald – dødsattest

Efter et dødsfald skal en læge tilse afdøde og skrive dødsattesten. Lægen anmelder dødsfaldet til begravelsesmyndigheden, som er sognepræsten eller kirkekontoret i det sogn, som afdøde havde bopæl i, samt kommunen.

Begravelse eller bisættelse

Bedemanden eller de pårørende skal anmode om begravelse eller bisættelse. Hvis de pårørende har kendskab til afdødes ønsker, har de pligt til at følge dem. Det gælder fx ønsket om begravelse (kistebegravelse på kirkegården) eller bisættelse (kremering og efterfølgende urnenedsættelse). Anmodning om ligbrænding og begravelse udfyldes ved hjælp af NemID på www.borger.dk.

Kirkelig begravelse

Når en præst medvirker, kaldes det en kirkelig begravelse eller bisættelse. Hvis afdøde var medlem af folkekirken, medvirker en præst ved begravelsen eller bisættelsen, med mindre afdøde skriftligt har givet udtryk for andet. Ønsker man kirkelig begravelse eller bisættelse, tager man kontakt til kirkekontoret eller præsten for at aftale tidspunkt for begravelsen eller bisættelsen.

Samtale med præsten

Før begravelsen eller bisættelsen taler de pårørende med præsten. Ved samtalen forbereder man højtideligheden, vælger salmer og fortæller præsten om afdøde.

I samtalen kan præsten også tilbyde støtte og sjælesorg.

Ikke medlem

Hvis afdøde ikke var medlem af folkekirken, ses det som udtryk for, at afdøde ikke ønskede en præsts medvirken. Vedkommende kan således ikke få en kirkelig begravelse, men kan blive begravet eller bisat i et kapel. Det er de pårørende selv, der står for ceremonien. Her kan man eventuelt tale med bedemanden om det praktiske arrangement.

Gravsted

De pårørende skal vælge gravsted. Tidligere stod valget mellem et traditionelt gravsted og ‘de ukendtes’ som fællesgrav eller plænebegravelse ofte kaldes. I dag har mange kirkegårde forskellige typer gravsteder både til kister og til urner. Mange steder tilbyder kirkegårdens ansatte at vise de pårørende rundt på kirkegården. På Oksbøl Kirkegård er der mange muligheder og graveren viser gerne rundt og fortæller om mulighederne, find kontaktoplysninger HER.

Man kan også får dispensation til at blive bisat et andet sted end kirkegården eller få sin aske spredt over åbent vand, kontakt evt. den kirkebogsførende sognepræst eller kirkekontoret for flere oplysninger.


Ind- og udmeldelse

Som medlem af Den danske Folkekirke er du medlem af en kristen kirke.

Folkekirken er evangelisk-luthersk. Betegnelsen stammer fra reformationen i 1500-tallet, hvor man i forlængelse af Martin Luthers reformation fremhævede evangeliet i forhold til den katolske kirkes tradition.
Medlemsbidraget til folkekirken opkræves som kirkeskat. Det betyder, at børn eller unge uden skattepligtig indkomst ikke betaler medlemsbidrag.

Som medlem har du ret til konfirmation, at blive gift i din sognekirke og ved livets afslutning at blive kirkeligt begravet eller bisat.

Indmeldelse

De fleste bliver medlem af folkekirken i forbindelse med deres barnedåb.

Hvis du ikke blev døbt som barn, kan du melde dig ind i folkekirken ved at blive døbt som ung eller voksen. Du kan kontakte præsten og aftale nærmere. Voksendåb og dåb af store børn og konfirmander foregår nogle gange ved gudstjenesten, andre gange ved en særlig højtidelighed.

Hvis du er døbt i en anden kristen kirke, skal du ikke døbes igen for at blive medlem af folkekirken, men kontakte en præst og bede om at blive optaget som medlem.
Kun ét medlemskab

Du kan ikke på samme tid være medlem af folkekirken og et andet trossamfund.
Slutter du dig til et andet trossamfund, så ophører dit medlemskab af folkekirken. Det sker dog ikke automatisk. Du skal selv melde dig ud.

Udmeldelse

Hvis du vil melde dig ud af folkekirken, skal du tage kontakt til den kirkebogsførende præst eller kirkekontoret i dit sogn. Du kan henvende dig personligt eller skriftligt og skal oplyse, hvor og hvornår du er født og døbt. Oplysningerne fremgår af din fødsels- og dåbsattest. Udmeldelse kan ske over e-mail, men skriv i så fald også telefonnummer, så præst og kirkekontor kan kontakte dig, hvis de mangler oplysninger. Du behøver ikke begrunde din udmeldelse!

Er du under 18 år, skal indehaveren af forældremyndigheden træffe beslutningen. Er du fyldt 15 år, skal du dog selv samtykke i beslutningen.

Efter udmeldelsen skal du ikke betale kirkeskat. Hvis kirkeskatten alligevel fremgår af din forskudsopgørelse, skal du henvende dig til SKAT, som retter fejlen.

Det koster ikke noget at melde sig ud af folkekirken.

Overvej konsekvenser før du melder dig ud

  • Melder du dig ud af folkekirken, har du ikke længere ret til kirkelige handlinger.
  • Præsten har pligt til at respektere din beslutning som en tilkendegivelse af, at du ikke ønsker kirkens medvirken ved dine personlige mærkedage. Hvis du ved din død ikke er medlem af folkekirken, ses det altså som et udtryk for, at du ikke ønsker en kirkelig begravelse. Dine pårørende skal derfor selv stå for højtideligheden omkring din bisættelse eller begravelse.
  • Du bør fortælle dine nærmeste om udmeldelsen og tale med dem om, hvordan du ønsker begravelse eller bisættelse.
  • Ved de fleste kirkegårde er prisen for gravsted m.v. højere for personer, som ikke ved deres død var medlemmer af folkekirken. Det skyldes, at kirkegårdsdriften delvist finansieres af kirkeskatten, altså af medlemmerne.
  • Som medlem af folkekirken støtter du også via kirkeskatten en lang række kulturelle og sociale tiltag, som kirken er involveret i. Når du melder dig ud af folkekirken, trækker du samtidig din støtte tilbage til disse tiltag.
  • Du kan godt blive viet i folkekirken, hvis din kommende ægtefælle er medlem, og du kan også få dit barn døbt, selv om du ikke selv er medlem af folkekirken.

Slægtsforskning

Attester m.m.

Kirkebøgerne for Oksbøl og Nordborg Sogne findes hos den kirkebogsførende præst i Nordborg.

Du kan henvende dig til præsten eller kirkekontoret hvis du har brug for en ny attest, f.eks. dåbsattest eller vielsesattest. Husk at hvis du er født i Sønderjylland skal fødsels- og navneattest hentes hos kommunen.

I de kommende år vil de sidste af de gamle kirkebøger blive indsendt til stats- og landsarkiverne og præsternes og kordegnenes adgang bliver kun til de digitale kirkebøger.

Slægtsforskning

Du har som udgangspunkt altid ret til at få at vide hvem dine forældre er. Disse oplysninger kan fås hos den kirkebogsførende sognepræst og hos kommunen.

Alle andre oplysninger om f.eks. søskende, udvidet familie, adresser på familiemedlemmer osv. er beskyttet af persondataloven, og hverken præst, kirkekontor eller kommune må udlevere disse oplysninger.

Det kan synes uretfærdigt, at man ikke kan få disse oplysninger, når man enten blot ønsker at udfylde de tomme huller i familiestamtræet, eller i bedste mening vil kontakte familiemedlemmer som man ikke kendte før eller har mistet kontakten til. Men reglerne er en beskyttelse af os alle sammen, vores grundlovssikrede ret til et privatliv.

I dag kan man heldigvis få adgang til næsten alle de gamle kirkebøger som har ligget ude i sognene via statens arkiver online på www.sa.dk og behøver derfor ikke søge særlig tilladelse til at lede rundt efter de gamle bøger i kirkebogskabene ude i sognene. Hvis man kontakter landsarkiverne (det nærmester for os er i Åbenrå) eller statens arkiver, kan man få god hjælp til at finde de oplysninger man lige mangler.